Familieteammøder
Familieteammødet er en helt særligt struktureret mødeform - find skabeloner og øvrige materialer her
Hvornår Familieteammøde?
Der kan indkaldes til et Familieteammøde, når det vurderes, at der ikke opnås tilstrækkelige resultater i den systematiske egenindsats – og at det derfor vil være relevant med en bredere tværfaglig drøftelse af bekymringerne omkring et barn eller en familie, for på den måde sammen med forældrene at tage stilling til det videre forløb.
Et Familieteammøde indkaldes således som følge af en beslutning om udvidet tværfaglig indsats.
Struktur og mødeledelse
Familieteammødet faciliteres af en uddannet mødeleder ud fra en fast beskrevet struktur i dennes mødeledermanual. Der udpeges en sekretær, som nedskriver essensen af runderne på mødet, samt noterer de aftaler, der indgås.
Der er udarbejdet en tjekliste, som kan bruges for at sikre, at man har alt med, når man planlægger et Familieteammøde.
Hvem deltager?
Foruden forældrene og mødeleder deltager der en børne-/ungerådgiver, en psykolog og en sundhedsplejerske sammen med en eller flere af de fagpersoner, der omgiver barnet til hverdag (pædagog, lærer m.v.).
Det kan aftales med forældrene, om der er andre, der skal inviteres med – for eksempel øvrige fagfolk eller personer fra familiens private netværk.
Ligeledes aftales det, om det er relevant, at eventuelle søskendes udfordringer drøftes på Familieteammødet (og dermed indkaldelse af medarbejdere fra den pågældende institution), eller om disse kan afdækkes inden som en del af forberedelsen til mødet.
Det vil som regel være den primære pædagog/lærer, der bærer barnets/den unges perspektiv ind i mødet, men denne opgave kan også varetages af en anden mødedeltager.
Mødekadence
Møderne er indsat i det tværfaglige personales kalender for et år ad gangen. Der vil typisk være afsat ½ dag (formiddag/eftermiddag) pr. skole/institution pr. måned – området udpeger en koordinationsgruppe til at udarbejde mødekalenderen.
Tidsramme
Der afsættes en time pr. møde.
Processen omkring et Familieteammøde
Forud for et Familieteammøde skal forældrene være orienteret om mødets struktur og indhold. Det vil oftest være barnets/den unges primærpædagog, klasselærer eller børne-/ungerådgiver, der drøfter dette med forældrene – herunder gør opmærksom på det informationsmateriale, som er udarbejdet:
- forældrebrochuren, der udleveres i forbindelse med drøftelsen,
- informationsfilmen, man kan opfordre forældrene til at se sammen,
Det er vigtigt, at forældrene generelt bliver inddraget og får ejerskab til mødet - det er deres barn og familie, det handler om.
Det tilstræbes, at opfølgning på et Familieteammøde foregår på efterfølgende arbejdsmøder og med den relevante deltagerkreds; men i helt særlige tilfælde kan et opfølgende Familieteammøde aftales.
Informationsmateriale
Der er lavet en forældrebrochure, der kan udleveres på mødet. Forældrene kan få brochuren med hjem, så de i ro og mag kan sidde og forberede sig til mødeformen. Der er også lavet en lille film man kan se sammen med forældrene. Endelig er der en tjekliste du kan bruge, for at sikre at du husker det hele når du planlægger et Familieteammøde.
Det er vigtigt at forældrene bliver inddraget og får ejerskab til mødet - det er deres barn og familie det handler om.
Hjælp til mødet - mødeledermanual
Der holdes jævnligt kurser for nye mødeledere og Familieteamdeltagere. Vi skræddersyr også gerne forløb til personalegrupper - spørg din nærmeste leder om mulighederne.
Der er udarbejdet en forældrebrochure, der kan udleveres på mødet. Forældrene kan få brochuren med hjem, så de i ro og mag kan sidde og forberede sig til mødeformen.
Der er også lavet en lille film man kan se sammen med forældrene.
Endelig er der en tjekliste du kan bruge, for at sikre at du husker det hele når du planlægger et Familieteammøde - og til selve mødeafholdelsen er der udarbejdet en mødeledermanual.
Alle materialer (også skabelon til indkaldelse) kan downloades her fra siden (menuen til højre).
HUSK: Det er vigtigt, at forældrene bliver inddraget og får ejerskab til mødet - det er deres barn og familie det handler om.
Der holdes jævnligt kurser for nye mødeledere og Familieteamdeltagere; se nærmere oplysninger her på hjemmesiden. Vi skræddersyr også gerne forløb til hele personalegrupper - spørg din nærmeste leder om mulighederne.
Handleplan
Ved møder i Familien i Centrum-regi skal der forudgående være opstartet en handleplan (en del af den systematiske egenindsats), som beskriver de tiltag, der er iværksat.
Skolerne benytter den fælles skabelon for elevhandleplaner i Aula.
På dagtilbudsområdet benyttes der (2024) forskellige handleplansværktøjer, som opbevares af den enkelte institution.
Handleplanen bidrager ind i drøftelserne omkring barnet/den unge på møderne.