Værktøjskassen

Laura Lundys model for børneinddragelse er en generisk model. Det betyder, at den kan anvendes på alle områder, hvor der er fokus på at styrke inddragelse af børn og unge. Modellen kan anvendes både i forhold til individuel inddragelse, som det fx er tilfældet, når børn og unge inddrages i egen sag, og den kan anvendes ved kollektiv inddragelse af børn og unge, hvor grupper af børn og unge inddrages.

Modellen operationaliserer Børnekonventionens artikel 12. Det følger af Børnekonventionens artikel 12, at det ikke er nok, at børn og unge får en stemme. Børn og unges stemmer skal føre til indflydelse på forhold, der vedrører dem selv.

Modellen peger på fire elementer, der skal være til stede, for at der er tale om reel inddragelse af børn og unge: Rum, Stemme, Tilhører og Indflydelse.

• Modellens elementer Rum og Stemme handler om børn og unges ret til at udtrykke synspunkter.
• Elementerne Tilhører og Indflydelse handler om børn og unges ret til, at deres synspunkter bliver tillagt passende vægt.

Modellen tilbyder en forståelse af og et fælles sprog for, hvad børneinddragelse indebærer, og den giver vigtige opmærksomhedspunkter til arbejdet med børneinddragelse i praksis. Modellen sætter endvidere fokus på børn og unges formelle rettigheder, hvilket er centralt i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet.

Trivselslinealen er et værktøj, der kan anvendes når et barns adfærd eller udvikling vækker faglig undring eller bekymring

Formålet

Når du bruger Trivselslinealen, er hensigten at udfordre, nuancere og kvalificere faglige drøftelser og vurderinger af barnets udsathed og skabe refleksion over egne observationer. Ved anvendelse af Trivselslinealen, kan du danne dig et her-og-nu billede af barnet og dets situation. Ved kontinuerlig anvendelse kan den skabe opmærksomhed på både reduceret og forbedret trivsel.

Vejledning og støtteværktøj

Trivselslinealen kan du bruge alene, men den står stærkest når I er flere omkring barnet, der benytter Trivselslinealen. Anvendelsen af værktøjet vil skærpe opmærksomheden på børns trivsel, og kan dermed også have en opsporende effekt.

Selve Trivselslinealen er skematisk opbygget, men da virkeligheden ikke altid kan "kommes i kasser" er det vigtigt, at du kigger nuanceret på barnets trivsel og ikke tager Trivselslinealen for bogstaveligt. Derfor er det også hensigten at du skal læse vejledningen før du tager Trivselslinealen i brug. Find vejledningen som download i menuen til højre her på siden. På vejledningens bagside finder du et støtteværktøj, lige til at printe ud og bruge. Støtteværktøjet kan hjælpe dig til at bevare et overblik over de relevante risiko- og beskyttelsesfaktorer når du skal anvende Trivselslinealen i en konkret sag.

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Trivselslinealen er på bagsiden suppleret med en oversigt over risiko- og beskyttelsesfaktorer, som skal inddrages, når Trivselslinealen tages i anvendelse. Der er en meget kompliceret dynamik mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer og oversigten kan aldrig betragtes som en facitliste. Det er nødvendigt med en kritisk og reflekteret tilgang til begreberne.

Guide til at bruge Trivselslinealen – evt. med brug af støtteværktøj

Beskriv/kryds af, hvilke beskyttende faktorer, der er i forhold til barn, familie, netværk mv. Hent inspiration på Trivselslinealens bagside

Beskriv/kryds af, hvilke risikofaktorer du ser i forhold til barn, familie, netværk mv. Hent inspiration på Trivselslinealens bagside

Med afsæt i risiko- og beskyttelsesfaktorerne, har du nu et øjebliksbillede af barnet med dets individuelle sårbarhed, robusthed og livsvilkår

Gør dig nu overvejelser ift. hvad der kan gøres i barnets vante miljø (dagpleje, dagtilbud, skole, klub osv.)

Det er nu muligt at se på, hvor på Trivselslinealen barnet skal placeres. Vær opmærksom på, at når et barn placeres på linealen, er det altid et udtryk for dets aktuelle situation og de relationer barnet indgår i på det tidspunkt

Vurderingen kan kvalificeres, hvis flere fagfolk omkring barnet laver øvelsen, og I sammen reflekterer over, hvor I placerer barnet (produktion af merviden)

Når du har trykprøvet din vurdering sammen med øvrige fagpersoner, kan du overveje, hvilke aktører du kan inddrage som samarbejdspartnere. I nogle tilfælde kan problemerne klares i det daglige rum. Vurderes det, at der er behov for særlig støtte, er det nødvendigt at understøtte med indsatser i forhold til barn og familie.

Eksempler på fora, hvor Trivselslinealen kan anvendes

På stuemøder, i inklusionsarbejdet, på teammøder blandt medarbejdere, sagssparringsmøder og lignende fora, hvor enkelte børn drøftes

På formøder til Familieteammøder kan det være et godt redskab at bruge sammen med forældrene, for at opnå fælles billeder på bekymringsgraden

På Familieteammøder kan Trivselslinealen anvendes til at samstemme teamets vurderinger – og det kan understøtte kommunikationen med forældrene. Vær dog opmærksom på, at Trivselslinealen er udarbejdet til fagfolk.

De Tre Huse er et redskab, der findes i Signs of Safety (SoS). I denne metode er der indlejret et overordnet mål om at skabe samarbejde og partnerskab med familien om en løsning, der kan skabe sikkerhed og trivsel for barnet.

De Tre Huse kan anvendes, så barnets egne ønsker og forestillinger om, hvad der skal til for, at barnet oplever tryghed, kommer i fokus. De Tre Huse kan også bruges i den daglige samtale med børn og unge om deres liv og drømme.

Helt konkret anvendes De Tre Huse ved, at barnet og den voksne tegner og udfylder tre huse; Huset med bekymringer, Huset med det der fungerer og Drømmenes hus med de tanker, som barnet aktuelt har om sit liv.

Perspektivskifte tekst