Systematisk egenindsats

Den systematiske egenindsats udgøres af de loops, der foretages i læringsmiljøet, når et barn eller en ung ikke trives i skolen, fritidsdelen eller i dagtilbuddet. Et sådant loop kan f.eks. bestå af arbejdsmøder med skiftende deltagere, sparring med en psykolog eller børne-/ungerådgiver i fremskudte funktioner, en specialpædagogisk konsulents observationer eller andre former for forebyggende indsatser. Første loop vil dog altid være institutionens egne prøvehandlinger.

I egenindsatsen følges nedenstående loop (spiral-modellen), hvor der til hvert af elementerne udgangspunkt, undersøgelse, afprøvning, evaluering og justering er oplistet en række hjælpesætninger. Hele modellen med hjælpesætninger kan findes her på siden.

Når der arbejdes med elementerne (ofte i flere loop), tages der ikke kun udgangspunkt i det enkelte barns/den unges konkrete udfordringer, men i særdeleshed i de fællesskaber og kontekster, som barnet/den unge befinder sig i. Herunder børnesyn og læringsmiljø samt de ressourcer (inkl. forældrene/netværket), der kan bidrage i processen. 

Et centralt element i den systematiske egenindsats er inddragelsen af barnets/den unges perspektiv – både individuelt og i fællesskabet, lige som barnets rolle og relationer i klasse-/gruppedynamikker er af største betydning for løsninger.

Det er afgørende, at relevante aktører inddrages tidligt i forløbet, så alle opnår kendskab til den aktuelle egenindsats og kontekst, og kan arbejde ind i den, inden evt. Familieteammøde eller anden indsats iværksættes. Disse aktører kan være specialpædagogisk konsulent, ressourcepædagog, psykolog, børne-/ungerådgiver, sundhedsplejerske, ergoterapeut eller øvrige ressourcepersoner. Der er et fremadrettet fokus på, at fremskudte funktioner fra f.eks. PPR indgår i den tidlige indsats uden at dette har været drøftet på et rådgivningsmøde eller Familieteammøde.

De pågældende fagprofessionelle kan indkalde til arbejdsmøder og lignende i forbindelse med forløb, observationer etc. i egenindsatsen. Et eksempel herpå kan være børne-/ungerådgivere, der efter Barnets Lov altid skal kunne tilvejebringe barnets perspektiv, og som derfor vil have behov for adgang til barnet/den unge i institutionen samt medarbejdere og forældre. Medarbejderne/teamet tættest på barnet/den unge indkalder evt. efter sparring med koordinator eller leder på området. 

Ved indkaldelse til arbejdsmøder er det vigtigt at være opmærksom på evt. samtidige mødeforløb i indsatsen, så en koordinering heraf kan finde sted. 

Spiralmodellen/loopene gentages i det omfang, hvor indsatserne har en mærkbar effekt. Når dette ikke længere er tilfældet, vil det være relevant at drøfte med forældrene, om en sag skal optages på dagsorden til et Familieteammøde. Det er lederen af dagtilbuddet/skolen, der har beslutningskompetencen i denne henseende – og som sammen med teamet omkring barnet/den unge vurderer, om mulighederne i den systematiske egenindsats er udtømte, eller om endnu et loop skal igangsættes efter justering.

I forbindelse med den systematiske egenindsats er udarbejdelsen af en handleplan obligatorisk – denne kan senere hen fungere som baggrund for evt. indkaldelse til Familieteammøde, idet alle loop fra egenindsatsen vil være oplistet heri.

På skoleområdet opstartes elevhandleplanen ud fra en fælles kommunal skabelon og opbevares/videreføres elektronisk i elevmapperne i Samarbejdsportalen.

På dagtilbudsområdet arbejdes der med forskellige modeller for handleplaner. 

Der skal i øvrigt altid være opmærksomhed på indhentning af samtykke, udarbejdelse af referat/notat fra alle møder, samt ajourføring af førnævnte handleplan.