Fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb

1. Drøft sagen med nærmeste leder
   Lederen har ansvaret for næste skridt
   
   - Mistanke mod et barn under 15 år: Overvej i hvilket omfang forældrene skal inddrages og hvornår.
   
   - Mistanke mod en eller begge forældre: Sagen må IKKE drøftes med forældrene.
   
   - Mistanke mod en anden end forældrene: Overvej i hvilket omfang forældrene skal inddrages og hvornår.
   
   
2. Kontakt Visitationen for råd og vejledning - både anonymt og ikke-anonymt i forhold til fremtidig indsats såvel i forhold til barnet og i forhold til familien og behovet for underretning afklares.
   
   
3. Konklusion:
   
   - Der er ikke grundlag for en underretning, og det vurderes i den enkelte sag, hvad den fremadrettede indsats skal være eller
   
   - Skriftlig eller mundlig underretning udarbejdes til Visitationen, som herefter overtager sagen i for hold til procedure for underretninger

Det er vigtigt, at du skelner mellem bekymring, mistanke og konkret viden i relation til fysisk, psykisk eller seksuelle overgreb, da det har betydning for, hvordan du skal handle.

Bekymring

En bekymring er en fornemmelse af, at barnets adfærd er udtryk for problemer for barnet eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke.

Mistanke

Mistanke forstås som mere end blot en bekymring, og mistanken kan formuleres på baggrund af:

• en faglig observation over tid af barnets adfærd og trivsel
• barnets egne direkte eller indirekte udsagn om hændelser, der har fundet sted
• viden, man har erhvervet sig på anden vis

Konkret viden

Konkret viden handler om, at et konkret barn har været udsat for en konkret handling - et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb - begået af en eller flere personer. Den konkrete viden kan komme af direkte udsagn fra barnet eller fra vidner eller tilståelse fra den, der har begået overgrebet.

I forhold til at afklare vidensniveau er det centralt at have dialog med andre kolleger, der kender barnet og med nærmeste leder samt at sikre skriftlighed omkring udsagn og observationer. Der kan desuden hentes tværfaglig sparring via de samarbejder, der er etableret via Familien i Centrum.

Fysisk vold

Fysisk vold er karakteriseret ved en handling, hvor forælderen, primære omsorgsgiver, fagpersonen eller frivillige, i hvis varetægt barnet er overladt, smerter eller skader barnet og krænker dets integritet fysisk og psykisk. Volden kan være en intenderet handling eller ske i affekt. Der kan være tale om en enkeltstående handling eller gentagne episoder.

Fysisk vold kan komme til udtryk ved handlinger som:

• at slå, sparke, ruske, bide, kvæle, skolde, brænde eller forgifte barnet.

Psykisk vold

Psykisk vold er karakteriseret ved et gentagende mønster af handlinger eller hændelser, hvori forælderen eller primær omsorgsgiver formidler til barnet, at det er;

• Værdiløst
• Mislykket
• Utilstrækkeligt
• Uelsket eller uønsket

Psykisk vold kan komme til udtryk gennem verbale og ikke-verbale handlinger:

• Der afviser og nedgør barnet
• Der udnytter og opfordrer til asocial adfærd
• Der truer og skræmmer
• Ved at isolere barnet, så det frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt.

Både fysisk og psykisk vold er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet, og bringer dets udvikling og sundhed i fare.

Det er også vold, når børn er vidne til vold i nære relationer

At overvære vold er, når et barn ser, hører, mærker eller på anden måde oplever, at en forælder eller en anden primær omsorgsgiver udøver fysisk eller psykisk vold mod den anden forælder eller søskende. At overvære vold kan også være, når et barn latent oplever optræk til fysisk eller psykisk vold eller eftervirkningerne af voldsepisoden. At overvære vold er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet, og bringer dets udvikling og sundhed i fare.

Seksuelle overgreb

Seksuelle overgreb mod børn er karakteriseret ved følgende:

• Den voksne udnytter barnets tillid
• Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet
• Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til
• Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd
• Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral

Digitale krænkelser

Et stigende problem er digitale krænkelser af børn og unge. Krænkelser, hvor en person føler sig krænket af andre personer på nettet. Det kan omhandle:

• Billed- og videodeling
• Grooming (processen, hvor en krænker opbygger en relation til et barn eller en ung med henblik på at begå et seksuelt overgreb. Krænker har ofte over længere tid manipuleret og forført barnet med det formål at få offeret til at overskride sine grænser. Man ser i dag mange tilfælde af grooming på nettet)
• Sexafpresning
• Trusler og injurier
• Digital chikane og stalking med uønsket vedvarende kontakt eller overvågning
• Forhånende eller nedværdigende udtalelser om bl.a. hudfarve, national eller etnisk oprindelse

Der kan hentes mere viden hos SSP, der har udarbejdet Actioncard ift. digitale krænkelser.

Det er skadeligt for børn og unge at blive udsat for vold og seksuelle overgreb. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner så tidligt som muligt opsporer og handler, hvis der er mistanke eller viden om, at børn og unge udsættes for overgreb.

Det er ofte gennem barnet selv, man får viden eller mistanke om overgreb, og selvom det sjældent er muligt umiddelbart at få be- eller afkræftet mistanken, er det vigtigt, at man som fagperson har faglig viden om de mulige tegn og reaktioner, barnet kan udvise. I det følgende gennemgås mulige fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn og reaktioner i relation til hhv. fysisk og psykisk vold samt seksuelle overgreb.

Som fagperson kan man blive i tvivl, når der opstår en bekymring eller mistanke om fysisk, psykisk eller seksuelle overgreb mod et barn. Hvor meget må man tale med barnet? Kommer man til at ødelægge den politimæssige efterforskning?

Politiets vejledning peger på, at man godt må tale med barnet, men det må ikke få karakter af en afhøring, og spørgsmålene skal tilpasses barnets alder. Børnehus Nord har udarbejdet en skematisk oversigt, der giver et billede af, hvilke spørgsmål der er egnet afhængig af barnets alder:

Retningslinjer for aldersrigtige spørgsmål ved afhøring

Januscentret (Center for udredning, behandling, viden og forskning ift. børn og unge med seksuelle adfærds- problemer): JanusCentret - Center for børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer

Bekymringsbarometer fra Januscentret: Bekymringsbarometer - JanusCentret

Vejledningsmateriale fra Socialstyrelsen, ”Den professionelle tvivl”: Ny håndbog om tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)

Børnehus Nord: Børnehus Nord (boernehus-nord.dk)

SISO – National vidensfunktion vedr. vold og overgreb: SISO Videnscenter — Socialstyrelsen - Viden til gavn