Bæredygtigt Børneområde er et sammenhængende børneområde fra 0-16 år i Frederikshavn Kommune.
Området består af 4 geografiske distrikter (nord, øst, syd, vest). De 4 distrikter består hver især af dagtilbud, skole og et tværfagligt familieteam.

Tidlig indsats

Tidlig indsats handler om, at der sættes ind så tidligt som muligt over for børn og unge, for at forebygge at de kommer i mistrivsel. Tidlig indsats skal både forstås som tidligt i livet – det kan være helt fra graviditetsperioden - og som tidligt i en problemudvikling, og ideelt set forebyggende og proaktivt før problemerne opstår. Betegnelsen ’tidlig indsats’ refererer således ikke udelukkende til, hvornår i barnets liv indsatsen igangsættes, men at der reageres hurtigt og præcist på barnets eller den unges faldende trivsel.

Barnets alder er altså ikke det afgørende for hvornår, der er tale om tidlig indsats. Når mange tidlige indsatser alligevel er rettet mod barnets første leveår, skyldes det, at det her er muligt at gøre en stor forskel med en relativ lille indsats. Det giver mening ud fra såvel et etisk som et økonomisk perspektiv.  

Det primære formål med tidlig indsats er forebyggelse. Tidlige indsatser har forebyggelse som det primære mål, men kan variere i forhold til om der er tale om primær, sekundær eller tertiær forebyggelse. Tidlig indsats kan være målrettet såvel individer, som grupper samt omfatte mere generelle tiltag i kommunen.

Forebyggelse defineres som aktiviteter eller indsatser, som søger at forhindre eller mindske udviklingen af psykosociale problemer eller sygdomme. Forebyggelse fremmer dermed den enkeltes sundhed og trivsel, samt folkesundhed og trivsel generelt. Indsatser kan igangsættes på alle tidspunkter i børns og unges liv.

Primær forebyggelse har til formål at forhindre problemer i at opstå. Eksempler kan være den kommunale sundhedstjeneste, børnetandplejen, sundhedsundervisning i skolen, forældrekurser, AKT (adfærd, kontakt og trivsel) tilbud i skolen, UU-vejledning (ungdommens uddannelsesvejledning) og SSP-samarbejde.

Sekundær forebyggelse har til formål at opspore og begrænse problemer og risikofaktorer tidligst muligt. Eksempler kan være som ovenstående og skolens brug af LMS (Learning Management System). LMS hindrer videns-tab ved overgangene i skoleforløbet – LMS skaber en sammenhængende historie om barnets alsidige udvikling, faglige mål samt fremmøde. Det kan også være brug af Familiestuer, Familieklasser, børnegrupperne (Sorggrupperne, Ballonen og Glad og Lettet).

Tertiær forebyggelse har til formål at bremse tilbagefald, udvikling eller forværring af problemer. Eksempelvis de foranstaltninger Center for Familie kan tilbyde; familiebehandling, Bo-hjemme-støtte og støtte-kontakt personer.

Forebyggelse vil have forskellig betydning inden for forskellige fagområder, da der arbejdes med forskellige problematikker. Trivselslinealen vil kunne anvendes på alle niveauer for at afdække dette, samt skabe fælles forståelse for det videre arbejde.

Kilder: Socialebegreber.dk (2014): Socialstyrelsens Begrebssekretariat
Tønnesen et al. (2005): Terminologi – Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen.

Tidlig opsporing

Tidlig opsporing er en del af den sekundær forebyggelse, som har til formål at finde risikofaktorer og diagnosticere problemer tidligst muligt. Dog kan opsporing også ske i forbindelse med primær forebyggelse – ex. ved brug af Trivselslinealen ved klassekonferencer, diverse overleveringsmøder, dialogprofilen i børnehaver, trivselsundersøgelser i skolen mm.

Kilde: Tønnesen et al. (2005): Terminologi – Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen.

Børn og unge er vores fremtid. Vi skal derfor sikre fundamentet for et godt liv. Vi skal give barnet og den unge mulighed for at udvikle sig. Barnet og den unge skal opnå sit fulde potentiale. 
Dette skabes bl.a. gennem fælleskaber.
Mennesket er et socialt væsen, der udvikler sig i samspil med andre. 
Derfor skal alle børn og unge opleve at være en del af et fællesskab: 

• vi skal skabe rammerne for inkluderende fællesskaber 
• vi skal kontinuerligt skubbe til grænserne for fællesskabet 
• vi skal sætte demokratiet og et fælles ansvar i centrum 
• med fællesskaber og rettigheder følger også ansvar 
• udvikling foregår i samspil

Inklusion i Folkeskolen

Frederikshavn Kommune arbejder for en inkluderende folkeskole, hvor fællesskaber og mangfoldighed prioriteres højt. Vi ønsker at inkludere flere elever i almenundervisningen og dermed ekskludere færre elever til specialundervisning.

Eleverne skal forberedes på en fremtid, hvor samfundet stiller store krav om at kunne indgå og deltage i fællesskaber på tværs af bl.a. kultur, alder og uddannelse. Denne udvikling af læring og dannelse mener vi sker bedst gennem en inklusionsindsats i den almene folkeskole. I folkeskolen er der plads til forskellighed både fagligt, personligt og socialt, og den enkelte elev gives mulighed for at opleve progression og tilhørsforhold.

Vi arbejder i kommunen ud fra følgende værdigrundlag for inklusion ”Inklusion er en oplevelse af samhørighed: at føle sig respekteret og værdsat for den man er, at føle sig støttet og forpligtet af andre sådan, at man senere i livet kan skabe sin egen tilværelse, bidrage til fællesskabet, udnytte egne muligheder og blive selvforsørgende” (Inklusion, visitation og revisitation, 2011).

I Frederikshavn Kommune arbejder vi ud fra følgende definition af inklusion: ”Med inklusion mener vi, at eleven oplever samhørighed med almenmiljøet (fysisk inklusion), lærer noget (faglig inklusion) og trives socialt og psykisk (social inklusion)(Inklusion, visitation og revisitation, 2011).

En elev er således inkluderet i en skoleklasse, når eleven udover at være til fysisk stede også har fagligt udbytte af undervisningen og deltager aktivt i det faglige og sociale fællesskab, med en oplevelse af samhørighed med dette fællesskab. 

I 2012 tog Frederikshavn kommune initiativ til at uddanne inklusionsvejledere på alle kommunens skoler. Inklusionsvejlederne skal i samarbejde med skolens ledelse og øvrige fagfolk arbejde for en øget inklusion på skolerne.

Integrated Children’s System (ICS) er en helhedsorienteret metode for sagsbehandling og udredning i sager om udsatte børn og unge.

ICS understøttes af DUBU, som er det digitale system der anvendes på familieområdet i langt de fleste kommuner i Danmark. ICS og DUBU anvendes også af socialrådgiverne i Frederikshavn Kommune.

ICS som metode bygger på inddragelse af barnet og familien, fokus på ressourcer og problemer og en holistisk tilgang. ICS er i tråd med den systemiske tilgang som er en dominerende forståelse af børn og familier – også i Frederikshavn Kommune.

Kernen i ICS metoden er forståelse for, at børn og unges velfærd bliver formet i samspillet mellem tre hovedområder:
• Barnets/den unges udviklingsmæssige behov.
• Forældrekompetencer.
• Familieforhold – familie og omgivelser.
ICS-metoden har fokus på samspillet mellem familie og omgivelser, som er betydningsfulde for barnets/den unges velfærd, samt for forældrenes muligheder for at varetage forældrerollen.
Teoretiske tilgange bag ICS bidrager til forståelsen af barnets udvikling og trivsel i samspil med den omgivende verden. Fokus er derfor altid på det enkelte barn eller den unge, og på forældrenes kompetencer til at imødekomme barnets behov og sikre dets udvikling.
ICS anvendes i hele sagsgangen fra risikovurdering, forebyggende arbejde og den børnefaglige undersøgelse til udarbejdelsen af og opfølgning på mål for indsatsen i handleplanen.

Mentalisering
Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt?

Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde.

Vi mentaliserer alle, når vi interagerer med hinanden, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. Mentalisering foregår i hverdagen for det meste automatisk uden, at vi er bevidste om det. Eksempelvis når interaktionen med den anden glider let, og vi har det rart og godt med hinanden. Vi er ikke bevidste om det, men vi er hele tiden opmærksomme på vore egne og den andens mentale tilstande og tilpasser vores handlinger hertil. F.eks. små ændringer i den andens ansigtsudtryk eller måde at sige tingene på. At en stor del af vore interaktioner med hinanden forløber ved brug af automatisk mentalisering frigiver mental kapacitet til andre ting.

I det øjeblik der opstår gnidninger, misforståelser eller konflikter i situationen, så kan man gøre brug af kontrolleret mentalisering ved at overveje og reflektere over sine egne og den andens mentale tilstande i situationen. 

Eksempel
Hvis man sidder ved middagsbordet og konen pludselig bliver helt stille, holder op med at spise sin mad og kigger ned i bordet. I det øjeblik kan manden stoppe og tænke, “gad vide hvad der foregår, mon hun blev ked af det, jeg sagde lige før?”. På baggrund af sine overvejelser om, hvad konens adfærd mon skyldes, kan han spørge hende og derved kan de i fællesskab nærme sig en forståelse af misforståelsen. Mentalisering kan beskrives som at forstå misforståelser. Når man mentaliserer har man sind på sinde; både ens eget sind og andres sind. Man ser bagom adfærden og overvejer, hvad der ligger bag en given adfærd. 


Hvorfor er det vigtigt at kunne mentalisere
Evnen til mentalisering er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvfølelse. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv. Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed. Mentalisering hænger tæt sammen med evnen til at regulere følelser. At mentalisere har i sig selv en affektregulerende funktion. I eksemplet ovenfor reguleres farens negative følelser idet han er opmærksom på både sine egne og datterens mentale tilstande. Den følelsesmæssige intensitet han oplever mindskes når han mentaliserer.

Mentalisering og udsatte børn, unge og voksne
Teori om mentalisering opstiller en teoretisk ramme om børns udvikling samt om konsekvenserne af traumer og omsorgssvigt. Mentalisering udvikles i barnets samspil med dets omsorgsgivere. Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har ofte en skrøbelig mentaliseringsevne, men mentalisering kan læres. Heraf udspringer mentaliseringsbaseret behandling.

(kilde: Teksten er med tilladelse lånt fra Center for Mentaliserings hjemmeside)

Samtykke

Principper for samtykke i Frederikshavn Kommune.
Samtykke er en bærende værdi i Familien i Centrum og det betyder, at vi i Frederikshavn Kommune altid tilstræber samtykke fra familierne i alt, hvad vi gør og inddrager familierne så meget som muligt. Centralt er også at alle ansatte i Frederikshavn Kommune er underlagt tavshedspligten.

Samtykke som hovedregel i det tværfaglige arbejde

I praksis betyder det, at når der eksempelvis holdes familieteammøder eller arbejdsmøder vedr. et konkret barn, sker det altid med samtykke fra forældrene, ellers kan møderne ikke holdes.

Når børn og familier skal drøftes på konsultative møder foregår drøftelsen oftest anonymt - eller med samtykke. Når f.eks. en socialrådgiver, som led i sin sagsbehandling indhenter og udveksler oplysninger med f.eks. skoler og dagtilbud sker det også med forældrenes samtykke. I de øvrige sagsbehandlingsskridt, såsom bevilling af foranstaltninger mv., foregår det ligeledes med forældrenes samtykke – og barnets samtykke, hvis det er over 15 år. Undtaget er de ganske få tvangsmæssige bestemmelser (foranstaltninger uden samtykke).

Der er dog en undtagelse fra dette, nemlig afholdelse af de såkaldte §49a møder. Servicelovens §49a giver således adgang til, at medarbejdere inden for skole, SFO, sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem mv. kan udveksle oplysninger vedrørende et barn/ungs problemer - også forhold af mere privat karakter. Denne mulighed kan anvendes, når det findes nødvendigt i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Det betyder, at en ansat har muligheden for at tage kontakt til en anden fagperson inden for området eller der kan arrangeres et møde for de relevante personer omkring barnet og barnets familie. Drøftelsen af de private oplysninger kan som hovedregel ske én gang ved ét møde. I særlige situationer kan det ske ved yderligere et møde. Man skal også på dette stadie overveje at inddrage forældrene og eventuelt indhente et samtykke.

Daglig praksis i en enhedsforvaltning
I det daglige arbejde skelnes der lovgivningsmæssigt imellem om udveksling af oplysninger sker inden for enhedsforvaltningen eller på tværs af centre/forvaltninger og sektorer. Inden for enhedsforvaltningen er rammerne bredere end når der arbejdes på tværs. Det betyder f.eks. at pædagoger ansat i en børnehave gerne må drøfte emner i relationer til konkrete børn med hinanden uden samtykke. Det samme må lærerne i et lærerteam. De fagpersoner, som indgår i de tværfaglige distriktsteams i Center for Familie må også vende sager med hinanden i relation til daglig faglig/kollegial sparring. Det er tilladt at udveksle saglige oplysninger med hinanden inden for enhedsforvaltningen, når det er nødvendigt for en beslutning eller i relation til den faglige sparring. Det vil sige, at formålet skal stå klart – den kollegiale sparring må ikke have karakter af sladder, men skal netop bidrage til at en kollega f.eks. får vendt et dilemma, en usikkerhed eller lignende med andre kolleger. Hvis sparringen resulterer i, at en konkret udfordring viser sig i relation til arbejdet med barnet/familien, bliver dialogen med forældrene og herunder samtykket særdeles vigtigt.

Etikken – og god forvaltningsskik
Almindelig god forvaltningsskik og den etiske dimension er af stor betydning i arbejdet med mennesker. Derfor er det også altid vigtigt at sikre et informeret samtykke – forældrene skal vide, hvad det er, de har givet samtykke til. I relation til den etiske dimension kan det her tilføjes, at det altid kan være et ideal at holde drøftelserne på et anonymiseret niveau.

Et andet etisk aspekt er at familierne får kendskab til det tværfaglige samarbejde, og at de bliver informeret om, at dette er arbejdsgangen i enhedsforvaltningen.

En ideel situation kan således være, at når en medarbejder fra fx Center for Familie for første gang er i kontakt med en familie – det kan være spæd- og småbørnssundhedsplejerskens første besøg i hjemmet - så orienterer vedkommende familien om, at hun er organiseret i et tværfagligt team, hvilket giver mulighed for at hente supplerende faglig sparring og inspiration hos andre faggrupper i teamet - til gavn for børn og familier. Det vil være god forvaltningsskik at orientere familierne om dette.

​Den systemiske tilgang/metode er en tænkning, som forstår mennesker oggrupper som sociale systemer.

Tanken er, at individer og medlemmer af grupper indgår i et system af relationer, dette på en måde, som er mest meningsfuld for den enkelte. Konflikter og problemer opstår når det sociale system har udviklet sig uhensigtsmæssigt - ikke i de enkelte individer.

Individet ses som mindste enhed i familien. Udviklingen af personligheden præges af, hvad familien forventer og tillader. Derfor skal den enkelte ses i den kontekst, som familien og det udvidede netværk udgør (Minuchin et al. 2008). Familien og det udvidede netværk bliver medskabere af den enkeltes identitet - fx ved at rose noget, undertrykke noget andet osv. 

Den systemiske tænkning beskriver således et skift i forhold til traditionel tænkning, der fokuserer på hvordan mennesket er i sig selv, til at forstå mennesket i forhold til de relationer, som det indgår i.

En konsekvens af denne forståelse er, at menneskelige problemer skal forstås og behandles systemisk – det vil sige, at de ikke tilhører individet, men opstår og vedligeholdes i sociale samspil og derfor også må behandles gennem inddragelse af større systemer. Vægten lægges først og fremmest på konteksten.
Det indebærer at man anvender en interaktionsmæssig ramme, som modvirker risikoen for at blive optaget af den enkeltes fejl og skyld. At opfatte og begrebsliggøre adfærd inden for relationelle rammer er frigørende, fordi det giver mange flere valgmuligheder med hensyn til at få tingene til at ændre sig, hvis de er kørt fast. 

• Enkeltpersoner lever inden for kontekster, normalt af familiemæssig karakter. 
• ​Familier lever også inden for kontekster: lokalsamfund og nabolag. Inden for disse livssammenhænge forholder familierne og deres enkelte medlemmer sig til de venskabsnetværk, arbejdssammenhænge, skole, børnehaver, religiøse og kulturelle institutioner og faglige netværk, der griber ind i deres liv. 

En kontekstuel tilgang bestræber sig på at inddrage alle de systemer og subsystemer, som barnet, den voksne og familien indgår i og udgør en del af. Hvis man ændrer konteksten, skaber man mulighed for forandring.

I praksis betyder det, at vi tror meget på at etablere partnerskaber med både børn, voksne, deres familier og institutionerne. Dette vil sige, vi sænker barrierene mellem det man traditionelt har kaldt klient og behandler. Udflader alle hierarkier så meget som muligt, samtidig med at vi anerkender, at der er betydelig forskel (ansvarsforskel) på folk, som søger hjælp og folk, der får løn for at give den.

I Frederikshavn kommune arbejdes der ud fra den systemiske tilgang i mange sammenhænge; f.eks. ICDP i dagplejen, ICS hos myndighedsrådgiverne, Marlborough-metoden i familiestuen og familieklassen, i Familiehuset mv. På samme måde er den systemiske tilgang et væsentligt fundament i Familien i Centrum.

Trivselsteam

 Et Trivselsteam findes på alle skoler og består af lærere og/eller pædagoger, som er uddannet som henholdsvis AKT (adfærd, kontakt og trivsel)-lærere og Inklusionsvejledere.

Trivselsteamet har et tæt samarbejde med skolens ledelse, lærerne og forældrene. Betegnelsen "Trivselsteam" kan have en anden betegnelse i dit distrikt, dog ses det at det er "Trivselsteam" der vil blive mest anvendt.

Arbejdsområder for Trivselsteamet:

• Forebyggende og alment inkluderende arbejde.
• Strategisk indsats ved beskrevne specialpædagogiske opgaver.
• Akut opståede situationer for enkeltelever eller i klasser.

Primært forebyggende indsats:

• Forebyggende besøg i klasserne efterfulgt af samtale med klasselæreren/relevant lærer evt. klasseteamet- der kan her være tale om temaarbejder: mobning, social træning i klassen, elektronisk medie etik, skilsmisse, sorg osv.
• Deltage i opstart af rullende indskoling
• Deltagelse i klassekonferencer, familien i centrum og specialcentermøder.
• Fokus på den løbende kommunikation mellem skole og hjem for at sikre den bedst mulige forståelse af opgaverne.

Strategisk indsats:

• Overværelse af undervisning eller samvær med børn med henblik på coaching og supervision af kolleger.
• Deltage i relevante teammøder, afdelingsmøder og forældremøder.
• Støtte til lærer, en enkelt elev/lille gruppe i undervisningen på eller sideløbende med klassen.
• Kollegial vejledning/sparring for ledelse, lærere og pædagoger
• Fokus på inklusionens faglige, personlige og sociale aspekter for de enkelte elever.
• Følge op på handleplaner og indgåede aftaler og tilse, at der føres journal (evt. i klasselog) i takt med den specialpædagogiske indsats.
• Vejledning af forældre i samarbejde med klasselærer ved relevante situationer.

Akut opstået situation:

• Deltager i møder med ledelse, kolleger og forældre, der har akut karakter.

Tiltag:

• Holdundervisning.
• Trivselsgrupper for nogle elever i en periode.

Det tværfaglige samarbejde i Familien i Centrum hviler på fire værdier:

1) Tidlig og sammenhængende indsats
At identificere problemet så tidligt som muligt 
At sikre forældrenes samtykke til tværfagligt samarbejde
At gennemføre en kvalificeret udredning og træffe beslutninger om indsats
2) Involvering af familien
At dele bekymring med forældrene
At involvere familien i den samlede proces
At sørge for, at inddrage et tværfagligt team i familiearbejdet
3) Kvalificeret og effektiv sagsbehandling
At handle kvalificeret og effektivt tværfagligt i forhold til familien
At gennemføre en kvalificeret udredning af sagen
4) Samarbejdsrelationer præget af ligeværd
At sikre at der kommer en synergieffekt af det tværfaglige samarbejde

Målene for Familien i Centrum
At fremme børns muligheder for udvikling og trivsel
At fremme familiers muligheder for at skabe gode rammer for børnene
At skabe helhed og sammenhæng i indsatsen
Alle medarbejdere i Center for Børn og Skole og i Center for Familie er ansvarlige for, at målene nås og at samarbejdsmodellens retningslinjer følges.

Den tværfaglige samarbejdsmodel Familien i Centrum er dynamisk, cirkulær, holistisk og relationel:

Dynamisk fordi vi arbejder ud fra vore kompetencer og ressourcer i en kontinuerlig proces i forhold til den udvikling de forskellige personer er i.

Cirkulær fordi vi undersøger vanskelighederne omkring barnet ved at søge efter mening og sammenhæng, og hvor de enkelte udfordringer ikke kan ses alene, men forstås i sammenhængen.

Holistisk fordi vi ser barnet i en helhed og i de mange sammenhænge det indgår i.

Relationel fordi vi arbejder med fokus på de konkrete relationer barnet indgår i.

Traume og flygtninge

Traumer er en almindelig reaktion på en unormal situation. Flygtninge er derfor i særlig risiko for at udvikle traumer, idet mange er flygtet fra en farefuld tilværelse med krig, tortur og vold.

Det er forskelligt, hvordan flygtninge oplever og håndterer traumer, og det kan være vanskeligt som fagperson at få øje på. Derfor kan det være godt at være opmærksom på de ydre kendetegn hos traumeramte flygtninge.

Voksne flygtninge
Mange flygtninge har gennemlevet ekstreme og faretruende oplevelser, når de ankommer til Danmark, og det anslås, at mellem 30 og 50 procent af flygtningene i landet lever med traumer. Sættes der ikke ind med behandling og hjælp til disse flygtninge, kan det have alvorlige konsekvenser for de berørte flygtninge og deres familier.

Det er derfor vigtigt, at kommunale fagpersoner med kontakt til flygtninge er i stand til at sikre tidlig opsporing af borgere med potentielle traumer og henvise dem videre til rette sted.

Flygtningebørn og unge flygtninge
Ekstreme og faretruende oplevelser påvirker selvfølgelig også flygtningebørns og unge flygtninges psykiske og fysiske helbred negativt og vanskeliggør deres muligheder for en hensigtsmæssig udvikling. Og selvom de ikke selv har gennemlevet den ubehageligt situation, kan de faktisk være i risikozonen alligevel.

En forældre med traumer påvirker nemlig ofte hele familiens trivsel og giver børnene vanskelige opvækstvilkår. Hverdagen med en forælder med traumer kan være præget af usikkerhed og for en dels vedkommende også af vold. 
I forskningen taler man om sekundære traumer, hvor traumer kan smitte pårørende til den traumeramte, og hvor børn kan blive så påvirkede af forældrenes psykiske problemer, at de begynder at udvise samme symptomer.

(Tekst fra pjecen "Tegn på Traumer", 2017)​

Kontakt 
Hvis du bemærker en eller flere af kendetegnene på traumer hos
børn, unge eller voksne med flygtningebaggrund, skal du henvise
videre til kommunens myndighedsafdeling, så de kan få den rette
hjælp.

I Frederikshavn kommune bedes du rette henvendelse til

Integrationsafdelingen
Telefon: 9845 7200
mail: traume@frederikshavn.dk