Mødefora

Arbejdsmøder er en bred betegnelse, for møder vedrørende konkrete sager, som er mindre strukturerede end for eksempel et familieteammøde. Arbejdsmøder foregår mere på ad hoc basis og kan typisk være nødvendige  i det indledende arbejde samt imellem de øvrige mødeaktiviteter. Det kan f.eks. være fagpersoner der afholder et arbejdsmøde uden forældre mhp. koordinering og opfølgning før eller i mellem familieteammøder.

Forældre skal altid give samtykke til afholdelse af arbejdsmøderne.

Formål

Institutionsrådgivning er rådgivning til det professionelle personale vedr. tiltag, der kan gøres i den enkelte institution. Tiltagene skal sikre det enkelte barn eller en gruppe af børns trivsel og udvikling. Rådgivningen skal kvalificere målsætningen for det enkelte barns forløb med fokus på den tidlige indsats.

Strukturen om mødet

• Møderne kalendersættes for et år ad gangen.
• Institutionens afdelingsleder er mødeleder
• Primærpædagog kan indstille en sag.
• Indstilling og dagsorden laves ud fra distriktets faste skabelon
• Dagsorden udsendes til alle deltagere i god tid inden mødet
• Der indhentes altid samtykke til cpr-drøftelser
• Der udarbejdes internt referat fra mødet, der opbevares af institutionen

Deltagere fast

Institutionens afdelingsleder. Distriktets tilknyttede tale-/hørekonsulent, sundhedsplejerske, fys/ergo og psykolog.

Deltagere ad hoc

Relevant pædagogisk personale efter dagsorden. Småbørnskonsulent og socialrådgiver.

Forældre kan inviteres.

Mødekadence

Typisk 4-8 møder årligt i dagtilbud. Dagplejen kvartalsvis.

Tidsramme

Ca. 15-20 minutter pr. barn.

Indhold på møderne

Ved behov hos personalet for sparring eller rådgivning fra eksterne ressourcepersoner, kan en sag sættes på dagsorden til institutionsrådgivning. Personalet kan få sparring i relation til trivsels- og udviklingsmæssige udfordringer hos enkeltbørn. Foruden enkeltsager kan institutionsrådgivning også bruges til at få sparring i relation til særlige tematikker eller dilemmaer, personalet kan stå med – som et fagligt refleksionsrum. Børn kan også drøftes anonymt.

På mødet kan aftales indstilling til PPR, støtteressourceteam mv.

Referaterne af møderne er gyldige som bilag til eventuel PPR-indstilling.

Formål

Skolerådgivning er rådgivning til det professionelle personale vedr. tiltag, der kan gøres på den enkelte skoleafdeling. Tiltagene skal sikre det enkelte barn eller en gruppe af børns trivsel, udvikling og læring. Rådgivningen skal kvalificere målsætningen for det enkelte barns forløb med fokus på den tidlige indsats.

Strukturen om mødet

•  Møderne kalendersættes for et skoleår ad gangen
• Skolens afdelingsleder/koordinator er mødeleder
• Klasse-/faglærer kan indstille en sag
• Indstilling og dagsorden laves ud fra distriktets faste skabelon
• Dagsorden udsendes til alle deltagere i god tid inden mødet
• Der indhentes altid samtykke til cpr-drøftelser
• Der udarbejdes referat fra mødet, som sendes til alle deltagere

Deltagere fast

Skolens afdelingsleder/koordinator og evt. referent. Distriktets tilknyttede læsekonsulent og psykolog. Skolens læsevejleder og matematikvejleder.

Deltagere ad hoc

Relevante lærere/pædagoger efter dagsorden, skolens øvrige ressourcepersoner (inklusionsvejleder, AKT-vejleder, testkoordinator mv.). Distriktets øvrige rådgivningspersoner, såsom sundhedsplejerske, specialpædagogisk konsulent, talehørekonsulent og socialrådgiver.

Forældre kan inviteres.

Mødekadence

Hver 4.- 6. eller 8. uge afhængig af skolens størrelse

Tidsramme

Fra 15-45 minutter pr. elev.

Indhold på møderne

Ved behov hos personalet for sparring eller rådgivning fra eksterne ressourcepersoner, kan en sag sættes på dagsorden til skolerådgivning. På skolerådgivningsmøderne, kan personalet få sparring i relation til faglige og trivselsmæssige udfordringer hos enkeltelever. Foruden enkeltsager kan skolerådgivning også bruges til at få sparring i relation til særlige tematikker eller dilemmaer, personalet kan stå med – som et fagligt refleksionsrum. Børn kan også drøftes anonymt.

På mødet kan aftales indstilling til PPR, indstilling til ordblindetest mv.

Referaterne af møderne er gyldige som bilag til eventuel PPR-indstilling.

Hvornår familieteammøde?

Du kan indkalde til et familieteammøde, når det vurderes, at det vil være relevant med en bred tværfaglig drøftelse af bekymringerne omkring et barn eller en familie for på den måde sammen med forældrene at tage stilling til det videre forløb.

Struktur og mødeledelse

Et familieteammøde følger en fast struktur og faciliteres af en uddannet mødeleder. Mødeleder har en mødeledermanual at støtte sig til, indtil mødestrukturen "sidder på rygraden".

Hvem deltager?

Foruden forældrene og mødeleder deltager der altid en socialrådgiver, en psykolog og en sundhedsplejerske til mødet sammen med en eller flere af de fagpersoner der omgiver barnet til hverdag (pædagog, lærer mv.). Du kan aftale med forældrene om der er andre der skal inviteres med. Det kan være andre fagfolk eller nogle fra familiens private netværk.

Processen omkring et Familieteammøde

Forud for et familieteammøde anbefales det altid at afholde et formøde. Her kan mødeleder sammen med forældrene forberede mødet og udarbejde dagsorden. Måske deltager barnets primærpædagog, klasselærer eller socialrådgiver også i formødet, det afgøres fra sag til sag.

Se filmen og vis den gerne til forældrene inden mødet

Informationsmateriale

Der er lavet en forældrebrochure, der kan udleveres på mødet. Forældrene kan få brochuren med hjem, så de i ro og mag kan sidde og forberede sig til mødeformen. Der er også lavet en lille film man kan se sammen med forældrene. Endelig er der en tjekliste du kan bruge, for at sikre at du husker det hele når du planlægger et familieteammøde.

Det er vigtigt at forældrene bliver inddraget og får ejerskab til mødet - det er deres barn og familie det handler om.

Hjælp til mødet - mødeledermanual

Der holdes jævnligt kurser for nye mødeledere og familieteamdeltagere. Vi skræddersyr også gerne forløb til personalegrupper. Spørg din leder eller kontakt Lene Jelsbak Mortensen, for at høre nærmere.

Principper for samtykke i Frederikshavn Kommune

Samtykke er en bærende værdi i Familien i Centrum og det betyder, at vi i Frederikshavn Kommune altid tilstræber samtykke fra familierne i alt, hvad vi gør og inddrager familierne så meget som muligt. Alle ansatte i Frederikshavn Kommune er underlagt tavshedspligten.

Samtykke som hovedregel i det tværfaglige arbejde

I praksis betyder det, at når der eksempelvis holdes familieteammøder eller arbejdsmøder vedr. et konkret barn, sker det altid med samtykke fra forældrene, ellers kan møderne ikke holdes.

Når børn og familier skal drøftes på konsultative møder foregår drøftelsen oftest anonymt - eller med samtykke. Når f.eks. en socialrådgiver, som led i sin sagsbehandling indhenter og udveksler oplysninger med f.eks. skoler og dagtilbud sker det også med forældrenes samtykke. I de øvrige sagsbehandlingsskridt, såsom bevilling af foranstaltninger mv., foregår det også med forældrenes samtykke – og barnets samtykke, hvis det er over 15 år. Undtaget er de ganske få tvangsmæssige bestemmelser (foranstaltninger uden samtykke).

Der er dog en undtagelse fra dette, nemlig afholdelse af de såkaldte §49a møder. Servicelovens §49a giver adgang til, at medarbejdere inden for skole, SFO, sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem mv. kan udveksle oplysninger vedrørende et barn/ungs problemer - også forhold af mere privat karakter. Denne mulighed kan anvendes, når det findes nødvendigt i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Det betyder, at en ansat har muligheden for at tage kontakt til en anden fagperson inden for området eller der kan arrangeres et møde for de relevante personer omkring barnet og barnets familie. Drøftelsen af de private oplysninger kan som hovedregel ske én gang ved ét møde. I særlige situationer kan det ske ved yderligere et møde. Man skal også på dette stadie overveje at inddrage forældrene og eventuelt indhente et samtykke.

Daglig praksis i en enhedsforvaltning

I det daglige arbejde skelnes der lovgivningsmæssigt imellem om udveksling af oplysninger sker inden for enhedsforvaltningen eller på tværs af centre/forvaltninger og sektorer. Inden for enhedsforvaltningen er rammerne bredere end når der arbejdes på tværs. Det betyder f.eks. at pædagoger ansat i en børnehave gerne må drøfte emner i relationer til konkrete børn med hinanden uden samtykke. Det samme må lærerne i et lærerteam. De fagpersoner, som indgår i de tværfaglige distriktsteams i Center for Familie må også vende sager med hinanden i relation til daglig faglig/kollegial sparring. Det er tilladt at udveksle saglige oplysninger med hinanden inden for enhedsforvaltningen, når det er nødvendigt for en beslutning eller i relation til den faglige sparring. Det vil sige, at formålet skal stå klart – den kollegiale sparring må ikke have karakter af sladder, men skal netop bidrage til at en kollega f.eks. får vendt et dilemma, en usikkerhed eller lignende med andre kolleger. Hvis sparringen resulterer i, at en konkret udfordring viser sig i relation til arbejdet med barnet/familien, bliver dialogen med forældrene og herunder samtykket særdeles vigtigt.

Etikken – og god forvaltningsskik

Almindelig god forvaltningsskik og den etiske dimension er af stor betydning i arbejdet med mennesker. Derfor er det også altid vigtigt at sikre et informeret samtykke – forældrene skal vide, hvad det er, de har givet samtykke til. I relation til den etiske dimension kan det her tilføjes, at det altid kan være et ideal at holde drøftelserne på et anonymiseret niveau.

Et andet etisk aspekt er at familierne får kendskab til det tværfaglige samarbejde, og at de bliver informeret om, at dette er arbejdsgangen i enhedsforvaltningen.

En ideel situation kan således være, at når en medarbejder fra fx Center for Familie for første gang er i kontakt med en familie – det kan være spæd- og småbørnssundhedsplejerskens første besøg i hjemmet - så orienterer vedkommende familien om, at hun er organiseret i et tværfagligt team, hvilket giver mulighed for at hente supplerende faglig sparring og inspiration hos andre faggrupper i teamet - til gavn for børn og familier. Det vil være god forvaltningsskik at orientere familierne om dette.

Det er altid en god idé at sparre med dine kollegaer og din leder omkring dine observationer, for sammen at overveje de handlemuligheder der er.

Det giver god mening at sparre med andre faggrupper, når tvivlen melder sig eller undervejs i længerevarende forløb med børn og familier. I Frederikshavn Kommune er der ansat en lang række fagpersoner med vidt forskellige kompetencer og specialiseringer. Det er i alles interesse, at disse kompetencer bringes mest muligt i spil, og det kan vise sig at have stor værdi at tænke gruppen af sparringspartnere bredere end vanlig vis. Eksempelvis vil det være oplagt at kontakte personalet på Krisecentret ved problemstillinger/spørgsmål angående vold i hjemmet, symptomer på vold osv. På samme vis er der i kommunen medarbejdere med særlig viden indenfor ungeområdet, misbrug, sundhed, overgreb, specialpædagogik, integration osv. Det er vigtigt at tro på, at alle gerne vil bidrage og give betydningsfuld viden fra sig - til glæde og gavn for både børn, forældre og samarbejdspartnere.

Savner du sparring ift. en konkret problematik, kan du drøfte med din leder, hvilke muligheder der er. Det kan være, at I er flere på din arbejdsplads, som savner viden om et særligt emne. I så fald kan I overveje at invitere relevante eksterne fagpersoner med til et personalemøde, hvor eks. én fra myndighedsområdet kan deltage og fortælle om underretninger, eller en specialpædagogisk konsulent kan fortælle om mulige årsager til bekymrende fravær i folkeskolen... eller noget helt tredje.

De to ringe på Familien i Centrum-plakaten forsøger netop at illustrere alle de kompetencer der kan trækkes på, både internt i kommunen og eksternt/i civilsamfundet.