Børn kan få ondt både før, under og efter skilsmissen. Derfor findes der tilbud i Frederikshavn Kommune til børn, der er ramt af skilsmisse.
Samtalegruppe for børn, der har ondt i skilsmissen
Formålet med samtalegrupperne er at understøtte trivsel hos børn som har ondt i skilsmissen.
Der er tilbud til børn i 1. til 3. klasse og børn i 4. til 6. klasse.
Forløbet varer 16 uger med mødegang hver anden mandag fra kl. 15.00 til kl. 16.30 for 1. til 3. klasse og fra kl. 15.00 til kl. 17.00 for 4. til 6. klasse (8 gange i alt).
Samtalegruppen holder til hos Ungdomsskolen, Jyllandsgade 12, 9900 Frederikshavn.
Samtalegrupperne kører i henholdsvis efteråret og foråret.
Der er mulighed for at blive skrevet på venteliste. Det er gratis at deltage i samtalegrupperne.